Klimaorienteret udviklingsbistand i EU

Af Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde (V) og Asger Christensen, landmand og kandidat til Europa-Parlamentet (V)

Bragt i Jyllands-Posten maj 2019.

Ikke siden Anden Verdenskrig har der været så mange mennesker på flugt i verden. Det mærker vi særligt i Europa i disse år, selvom der nu er kommet styr på tilstrømningen af asylansøgere, både til Danmark og Europa. Men klimaforandringerne vil uden tvivl betyde nye flygtninge- og migrationsstrømme, også mod Europa, hvis ikke vi handler i tide. Ifølge FN ser vi allerede nu mennesker, der flytter sig som følge af klimaforandringerne. Og det er ikke kun naturkatastrofer som fx oversvømmelser og orkaner, der driver mennesker på flugt. Det er også langvarige kriser som følge af f.eks. tørke. Det er svært at sætte præcise tal på, men FN Migrationsorganisation (IOM) estimerer, at mellem 25 millioner og op mod 200 mio mennesker frem mod 2050 vil migrere pga. klimaforandringer. Desværre er virkeligheden den, at det ofte er de mindst udviklede dele af verden og de fattigste mennesker, der rammes hårdest af klimaforandringerne.

Venstre arbejder derfor for, at EU’s udviklingsbistand til bl.a. Afrika i højere grad målrettes klima- og miljøindsatser. Vi ønsker, at EU’s udviklingsbistand skal bidrage til grøn omstilling og øget energieffektivitet, så vi kommer i mål med vores klimaambitioner i Parisaftalen. Fx arbejder vi for, at der på EU’s kommende syvårige budget øremærkes en væsentlig del af EU’s udviklingsmidler til klimarelevante aktiviteter. Kommissionen har lagt op til, at 25 pct. af udviklingsrammen skal være målrettet klimarelevante aktiviteter – den andel skal være højere, og det vil vi arbejde for.

Samtidig ønsker vi, at investeringer i udviklingslandene, f.eks. anlæggelse af ny infrastruktur, som finansieres via EU’s udviklingsmidler, fremover screenes ud fra miljø- og klimahensyn. Endvidere vil vi arbejde for at øge befolkningernes modstandsdygtighed over for ekstreme klimatiske begivenheder, da det vil bidrage til stabiliteten i de skrøbelige lande. Det kan fx ske gennem skovrejsningsprojekter og landbrugsprogrammer i udviklingslandene.

Det er afgørende, at vi indarbejder klimaindsatser i EU’s udviklingsbistand, hvis vi skal sikre en bæredygtig udvikling for verdens fattigste og mest udsatte mennesker og forebygge fremtidige flygtninge- og migrationsstrømme mod Europa.