EU er freden og frihedens Havn

Når man kigger på dagens verdenskort, så er der mange brændpunkter, mange konflikter, mange totalitære statsoverhoveder. Verden er usikker. Og den er ikke, som vi troede det efter muren fald et generelt sikkert sted – det som den kendte historiker Fukuyama kaldte for ’historien afslutning’, hvor det liberale demokrati havde sejret.

I en usikker verden, så må alle EU-modstander på en eller måde kunne sande, at vi har det ikke så ringe endda i det europæiske samarbejde, som vi er en del af. Jo jo, der er da hår i suppen, dem kan jeg da få øje på også. Men vi har det i bund og grund ikke så ringe endda.

På den anden side af Atlanten er der præsident Trump, som beviseligt har løjet 10.000 gange for offentligheden. Han har truet os, hans allierede, med handelskrig og ekstra told. Mod øst har vi Putin, der er mere aggressiv end nogen sinde og forgifter britiske statsborger, bryder folkeretten med besættelsen af Krim-halvøen. Så er der Kina, som får mere og mere magt, og har en hel befolkning i sin hule hånd med ekstrem overvågning, ingen ytringsfrihed samt et antidemokratisk styrer ledet af kommunistpartiet.

På den baggrund skal vi være glade for at være en del af EU. Her står vi vagt om de demokratiske principper og borgerrettigheder. Vi sørger for at gøre os selv rigere og friere gennem liberal frihandel og det indre marked. Og på den måde har vi også dannet grundlaget for vores egen fred. EU-modstanderne kan ikke en gang argumentere mod, at EU på dagens verdenskort er freden og frihedens havn.