Banditter i habitter slår sig løs

Møgsagerne vælter ind fra øst og vest. Danske Bank har åbnet det helt store vaskeri i Estland, hvor blandt andet Vladimir Putins bror og det aserbajdsjanske regime kommer for at få de helt store sedler vasket hvide.

Nordea sætter bagmandspolitiet i samtlige skandinaviske lande på overarbejde, på grund af mistænkelige overførsler for 1,1 mia. kroner gennem 365 forskellige skandinaviske konti.

Dertil kommer de 410 mia. kroner, som internationale finansforbrydere har suget ud af de europæiske statskasser. Over 12 mia. kroner er stjålet fra den danske statskasse. Dine og mine dyrt indbetalte skattekroner.

Senest har Nykredit meldt sig ind i ræset mod afgrunden, da flere ansatte har erkendt at vide til formålet med Nordeas 17 mia. kroner tunge kapitalfond, som Nykredit administrerede. Formålet var spekulation i refusion af schweizisk udbytteskat. Disse historier er nok usandsynligt de sidste, vi kommer til at høre.

Skinhelligheden svider mig i øjnene, mens harmen står mig ud af ørerne. Vi lever i et tillidssamfund med frihed under ansvar, og finanssektoren har så klart brudt den tillid, den er blevet givet.

Vi er alle sammen afhængige af bankerne og den Skat, der bliver betalt. Finanssektoren har udviklet en syg kultur med en forvisning om, at finanssektoren er fredhellig og hævet over loven som en slags finansmafia.

Selv har jeg drevet landbrugsvirksomhed i 35 år, og har hvert eneste år skulle fremlægge budget, beskrive planer og investeringer for banken – og en gang i mellem med hatten i hånden. Samtidig har bankernes administrationsbidrag mere end tredobles, så aktionærerne kan forgyldes.

Liberaliseringen af finansmarkedet har gjort verden rigere, men den har også medført en konsekvens, som finansinstitutterne ikke kan finde ud af at kontrollere; kapital og transaktioner er blevet europæiseret og globaliseret, og opererer derfor på et europæisk og globalt plan. Samtidig fungerer skattemyndighederne, politiet og politik stadig på nationalt plan. Det kalder på fælles europæiske løsninger.

Vi bliver nødt til at gøre op med den nationale silotænkning, så vi med fælles europæiske løsninger kan kontrollere og forebygge mistænkelige transaktioner og skatterefusioner.

Derfor er jeg også pro-europæisk. Det betyder ikke, at jeg nødvendigvis ønsker mere EU, men et bedre EU.

Bragt 16. december 2018 i Avisen Danmark.